Salon Auralilja

Frisør København S

Bronzemedalje i frisørfaget

Book tid på: 22 95 33 28 eller online her

Hos Salon Auralilja tilbyder jeg både kreative og nytænkende hårdesigns samt miljørigtige og professionelle hår- og kropsprodukter.

Natalie, som ejer og driver Salon Auralilja, er altid frisk med gode ideer og fornyelser, hvilket kan ses og mærkes. Her vil du altid få den helt rette og top-professionelle behandling. Lige som det SKAL være.

Søger du en ægte frisør og farvetekniker – vil du her møde Natalie, som udover at have en bronzemedalje i sit fag, også altid er med på moden, de nyeste teknikker og ALTID leverer et resultat i topklasse!

Salonen finder du på Amager. Se adressen i bunden af siden.

Mød Natalie – Din frisør- og krølleekspert

Er du på udkig efter en frisør, der kombinerer dygtighed, nærvær og mere end 20 års erfaring?

Jeg hedder Natalie, og som krølleekspert er det min passion at fremhæve det smukkeste i dit naturlige hår – særligt krøller.

Krøller er min niche, og jeg elsker at arbejde med deres unikke struktur og personlighed.

Men bare rolig – jeg kan også alt andet inden for klip, farve og styling, og jeg holder mig løbende opdateret med de nyeste teknikker og trends.

Jeg er nørdet med mit fag, og det førte mig blandt andet til en bronzemedalje, da jeg gennemførte frisøruddannelsen.

Du finder mig på Kongelundsvej på Amager, hvor jeg byder dig velkommen i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Har du en travl hverdag, tilbyder jeg stadig mobilfrisør-service, så du kan få professionel behandling hjemme hos dig selv. Hvis I er flere samlet – venner, familie eller kolleger – giver jeg gerne rabat.

Jeg bruger veganske, økologiske og miljørigtige produkter, fordi både dit hår og vores planet fortjener det bedste.

Og som noget særligt tilbyder jeg også en gratis psykoterapeutisk session, mens du sidder i stolen – for jeg er også uddannet psykoterapeut, og tror på, at skønhed og velvære hænger sammen.

Jeg glæder mig til at tage imod dig – og dit hår – med omsorg, faglighed og et smil.

Natalie Juul - Salon Undercut frisørsalon

Økologisk og vegansk frisør

Hos Salon Auralilja fokuserer vi på kreativt hårdesign og godt håndværk. Vi tager os altid god tid til kunden og behandlingen.
Det er vores varemærke!

Miljøvenlige produkter

Vi værner om miljøet og samtlige af vores produkter – både til salg – og dem vi bruger i salonen er af bedste kvalitet og alle udviklet med tanke på vores fælles miljø.

Auralilja - Skab balance

Kig forbi Auralilja og se en lang række behandlinger, som kan hjælpe dig, din krop og dit sind i balance.

>> Se mere her.