Permanent udglatning i København

Permanent udglatning

Hvad er nu det ? Permanent udglatning er det modsatte (som du måske har gættet) af ,at lave permanente krøller. Så det vil sige, at man ganske enkelt, trækker krøllerne ud.
Lige nu har vi en meget mild og skånsom permanent fra OWAY, og vi håber på, at de også snart udvikler en permanent udglatning. Dette findes desværre endnu ikke, i en sundere og mere skånsom udgave, som OWAYs permanent.
Så det vil sige at i denne type behandling er der ammoniak og thioglycolsyre.

En meget effektiv udglatning

Det er en meget effektiv behandling – den glatter VIRKELIG håret ud. Men da det også er en ret hård behandling for håret, kræver det pleje efter din behandling, og der finges også en række forbehold, inden man kan få denne behandling.
Du kan ikke få behandlingen hvis, du har:

  • Porøst og svækket hår
  • Lysnet dit hår (heller ikke selvom det er længe siden, det skal klippes af først)
  • Permanent i
  • Har fået andre kemiske behandlinger inden for 1 år
  • Lider af hårtab
  • Har afrokrøl

Når det så er sagt, er de kunder vi har til denne behandling, vildt begejstret for den, da den glatter håret ud, så du slet ikke har krøller og krus, at slås med til dagligt. Den holder op til 6 måneder og tilfører håret flot glans undervejs.

Sådan foregår behandlingen

  • Der laves en analyse af dit hår og hvilke produkter, at vi skal anvende
  • Herefter vasker vi dit hår i en speciel shampoo, som klargør håret til den permanente udglatning
  • Er håret porøst nogle steder, tilfører vi strait therapy protection balancer på disse områder
  • Håret deles op i sektioner og straigthtening cream påføres 1 cm. fra hovedbunden
  • Håret dækkes til med en plastikhætte og lader cremen trække 10-30 min.
  • Efter endt trækketid, skylles håret i 5-8 min, alt afhængig af hårets længde og tykkelse
  • Post Balm påføres, og trækker 1 min. og skylles så ud igen
  • Håret føntørres nu glat med en paddle- eller rundbørste
  • Håret inddeles igen i sektioner og man glatter nu disse i små sektioner af gangen og ad flere gange i en 90 graders vinkel ud fra groretningen
  • Efter processen med at glatte håret, påføres neutralizing milk i alle sektioner af håret
  • Trækketiden er mellem 10-15 min.
  • Herefter skylles håret grundigt og håret tilføres igen post Balm, hvis det er nødvendigt
  • Håret føntørres, igen med en paddle-eller rundbørste, uden at hive for meget i håret.
  • Afslutningsvis glattes håret.

Vigtig information efter din behandling

  • Vask ikke håret de først 72 timer, og vent gerne endnu længere
  • Brug ikke elastikker, spænder o.lign.
  • Pas på med at sætte håret bag ørerne – det skal have lov til, at sætte sig i formen, det er glattet i
  • Undgå at håret filtrer, så red det igennem hver dag
  • Brug en kreatin serie, for at sikre behandlingen holder